PARK•WINE

Klinker Brick Winery, Albariño 2017, Albarino


Denne Albariño fra Klinker Brick, har en flot lys gylden farve i glasset. Det er en meget aromatisk og velduftende hvidvin med noter af stenfrugt, pære, honningmelon og mandel. Smagen er dejlig frisk, sprød, ren og fyldig med noter af grønne æbler, citrus og fersken samt subtile mineralske nuancer. En virkelig elegant og afbalanceret hvidvin.

Vinhuset – baggrund:

Klinker Brick er et prisbelønnet vinhus som er specialiseret i at producere Zinfandel-vine. Ægteparret Steve og Lori Felten står bag Klinker Brick og er 5. generations vinavlere i Lodi Valley, som ligger i den nordlige del af Californiens Central Coast. De råder over 15 individuelle vinmarker, som udelukkende er beplantet med Zinfandel på nær en smule Syrah. Vinstokkene er mellem 40 og 120 år gamle. I år 2000 producerede de deres første Klinker Brick Zinfandel fra vinstokke, som deres forfædre plantede helt tilbage i 1900-tallet. Hos Klinker Brick er topprioriteten intet mindre end at producere vin i verdensklasse. Klinker Brick lægger stor vægt på, at vinstokkene får konstant opmærksomhed igennem hele processen, da det hele starter med en ihærdig indsats i vinmarkerne. Derefter er det op til vinmagerens håndværk at opretholde kvaliteten under bearbejdningsprocessen.
Lodi er verdenskendt som ”Zinfandel-hovedstaden” og blev da også udnævnt ”Wine Region of the Year” i 2015 af Wine Enthusiast Magazine. Zinfandel var den første registrerede druesort, der blev plantet i Lodi, og det skete helt tilbage i slutningen af 1800-tallet. Derfor er der i dag rigtig mange gamle vinstokke, som producerer vine af exceptionel høj kvalitet. Klimaet er præget af lange, varme sommerdage og kølige nætter med lette aftenbriser. Det skaber de bedste vækstbetingelser for Zinfandel-druerne.

Vin – produktion

Hvidvinen er fremstillet på 100 % Albariño. En drue, som er identisk med den portugisiske Alvarinho. Det er en meget aromatisk sort, som er rig på syre. Den er særligt kendt fra Spanien, hvor den er en af landets største grønne druesorter. Her har den vundet størst anerkendelse i Galicien, hvor den frembringer knitrende friske, græsduftende vine.

Druerne til denne vin blev høstet d. 22. juli 2017.

Denne Albariño har en flot lys, gylden farve i glasset. Det er en meget aromatisk og velduftende hvidvin med noter af stenfrugt, pære, honningmelon og mandel. Smagen er dejlig frisk, sprød, ren og fyldig med noter af grønne æbler, citrus og fersken samt subtile mineralske nuancer. En virkelig elegant og afbalanceret hvidvin.

Velegnet til friske hvide fisk, kylling og milde faste oste.

Servér hvidvinen afkølet ved 6-10 °C.