ERRAZURIZ ACONCAGUA COSTA SYRAH 2014 75cl.

179,00 199,00

Dette produkt er udsolgt

Udfyld formen under, hvis du vil underrettes når det er på lager igen.

En vin hvor hindbær og solbær virkelig dominerer. Det komplimenteres af milde krydderier og sort peber. En nærmest juicet frisk udgave af en Syrah som overrasker på tungen med fine tanniner og masser chiliensk personlighed. 

"Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da han erhvervede et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Med stort slid og gode beslutninger fik han fremtryllet hvad man idag, uden at tøve, kan betegne som en verdensklasse mark. 

I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres.

Viña Errazuriz' øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano. Firmaets mål er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden. Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.

Chiles meget favorable geografiske og klimatiske forhold giver nærmest producenterne optimale forhold for økologisk vindyrkning. Bl.a. gør naturens indretning i Chile, at man ikke har de samme behov for at gribe ind mod skadedyr o.lign. som eksempelvis i Europa. Dette har man meget fokus på hos Errazuriz, og huset har derfor gennem den sidste årrække produceret "økologiske" druer. Det vil sige, at der hverken sprøjtes på markerne eller gødes med andet end naturlig gødning i meget begrænsede mængder. Men da huset ikke er certificeret officielt, må vi nøjes med at skrive økologisk i citationstegn." - H.J Hansen.