PARK•WINE

Albert Sounit Cremant de Bourgogne Cuvee Prestige Brut, Mousserende, Frankrig, Bourgogne, Pinot Noir, Chardonnay, Aligoté, 12,5%


Kvaliteten af Albert Sounits Crémant de Bourgogne er bl.a. karakteriseret ved, at man lagrer vinen betydeligt længere end de fleste andre producenter og ca. dobbelt så lang tid, som loven foreskriver. Ifølge loven skal Crémant de Bourgogne flaskelagres i mindst 9 måneder på sit "lie", d.v.s. det bundfald, der opstår efter flaskegæringen. Hos Albert Sounit flaskelagres Crémanten i ikke mindre end 18 til 24 måneder. Dette medfører en langt finere mousse og giver langt større finesse og karakter.

Crémant Brut Prestige fra Albert Sounit laves på 2/3 Pinot Noir, som giver rygraden og strukturen til vinen og 1/3 Chardonnay, som tilfører frugtkarakter og finesse til vinen. Denne klassiske sammensætning giver en Crémant med flotte frugtaromaer, friskhed og sprødhed i duften og smagen og en sjælden elegance, som ellers kun findes i en god Champagne. Eftersmagen er ligeledes meget harmonisk og efterlader indtryk af en tør men samtidig meget intens vin. Brug den som velkomstdrink til festlige lejligheder eller til et helt måltid. Dens fylde og dens meget "rene" smag tillader det.

Anmeldelser:

CONCOURS NATIONAL DE CRÉMANTS Maj 2015

GULDMEDALJE for Crémant de Bourgogne  ”Cuvée Prestige”  BRUT


Albert Sounit Cremant de Bourgogne Cuvee Prestige Brut, Mousserende, Frankrig, Bourgogne, Pinot Noir, Chardonnay, Aligoté, 12,5%