2020 Bramito del Cervo Bianco, IGT Castello della Sala

149,00 179,00

Dette produkt er udsolgt

Udfyld formen under, hvis du vil underrettes når det er på lager igen.

En fedmefyldt hvidvin fra Umbrien.

Castello della Sala ligger i Umbrien, ikke langt fra grænsen til Toscana og 18 kilometer fra den historiske by Orvieto. Selve Castello della Sala er en imponerende borg fra Middelalderen med 500 hektarer land beliggende mellem floden Paglia og foden af Monte Nibbio. De 170 af dem er beplantet med vinmarker. Castello della Sala blev bygget I 1350 af Angelo Monaldeschi della Vipera. Hans familie var fulgt i fodsporene af Charlemagnes invaderende tropper. Dengang var området plaget af konflikter mellem forskellige familiemedlemmer, som sloges om kontroller over Orvieto.

Castello della Sala blev i 1500-tallet overdraget til kirken, som ejede herregården indtil 1860. Her konfiskerede den nye, samlede italienske regering al kirkens ejendom og den overgik derfor til forskellige private ejere. I 1940 købte Marchese Niccolò Antinori herregården i visheden om, at det omkringliggende terroir havde et enormt potentiale for produktion af fine hvidvine.

De 170 hektarer vinmarker ligger i 220-470 meters højde og er beplantet med traditionelle druesorter som Grechetto og Procanico, mens også mere internationalt kendte Sauvignon Blanc, Sèmillon, Chardonnay, Viognier, Pinot Blanc og en smule Riesling og Traminer. De hvide druer har det fantastisk i regionen, men faktisk også Pinot Noir, som her lever op til druens fulde potentiale. Vinstokkene vokser i ler- og kalkbaseret jord, som er rig på fossiler og er eksponeret mod solopgangen med meget gavnendende forskelle mellem natte- og dagtemperaturer.

I 1979 blev den kun 25-årige agronom Renzo Cotarella ansat hos Castello della Sala og påbegyndte et ambitiøst projekt med det må at skabe hvidvin, som kunne lagres og forbedres gennem årene. Han begyndte at eksperimentere med Chardonnay og studerende samtidig druen Grechetto med den spændende egenskaber og evne til at give vinene en rig aroma, som er typisk for det lokale terroir.

Det blev lidt af en besættelse for den unge agronom at udvikle en vin, som kunne skille sig ud, og det kostede en del års slid og fejl hen ad vejen. Men i 1985 skabte han den første sande Cervaro della Sala.

Dele af Cervaro della Sala og Pinot Nero della Sala lagrer stadig i franske ege-barriques under borgens monumentale vægge, hvor de har gavn af en konstant fugtighed og temperatur.

Mere om Antinori

Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini - en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her. Allerede i renæssancens Firenze var Marchesi Antinori et særdeles succesrigt vinhus, og Allesandro Antinori var én af de rigeste indbyggere i byen, som var centrum for tidens store tænkere og kunstnere som Leonardo da Vinci og for forfattere som Dante Alighieri, der skrev sin Guddommelige Komedie. Marchesi Antinori er dén dag i dag en familieejet virksomhed, hvor værdier som enorm omhu, fokus på selv bittesmå detaljer og ønsket om hele tiden at blive dygtigere ligger under huden. Gennem 26 generationer har familien præget italiensk vinfremstilling med innovative, og til tider modige beslutninger, men altid med en grundlæggende respekt for traditioner. I 1974 sendte Marchesi Antinori sin første Tignanello på markedet, en af de første såkaldte `Super Toscanere´. Vinen rystede den italienske vinverden og rykkede på, hvad der kunne lade sig gøre i støvlelandet. Skabt på et blend af Sangiovese, og de dengang ’forbudte’, udenlandske druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, var Piero Antinori én af de store fornyere i en helt ny bølge af super-toscanere, som man turde skabe uden skelen til gamle regler og normer. Tignanello regnes i dag for at være én af de allermest betydningsfulde vine i hele Italiens vinøse historie. Antinori har altså allerede mange flere kapitler i sin historie end langt de fleste vinhuse. Men det sidste kapitel er stadig langtfra skrevet. Det bliver man forvisset om, når man kører op foran det fornemme vineri. Her er alt gennemført smagfuldt, lige fra de udstillede værker af Leonardo da Vinci og Giovanni Della Robbia til lysindfaldet foran elevatoren, som fører op til den lille restaurant, der ligger med udsigt ud over vinmarkerne. Selvom de gamle rødder spiller en stor rolle i familiens daglige arbejde og i visionerne for huset og hver enkelt vin, har det aldrig sat en stopper for Antinoris altid nyskabende ånd, som eksemplet med Tignanello viser. Man researcher i nye lokale og internationale druesorter og eksperimenterer med alternative dyrkningsmetoder, marker i varierende højder, gæringsmetoder, forskellige fade til fadlagring osv. I dag er Albiera Antinori direktør for Marchesi Antinori med støtte fra søstrene Allegra og Alessia. Deres far, Marchese Piero Antinori, er Ærespræsident for familievirksomheden.