PARK•WINE

Odd Lot 2016, Rødvin, Petit Sirah, Petit Verdot, Californien, USA, 14,5%


Odd Lot er en fuldstændig blæksort vin. Tæt og intens og voldsomt frugtrig. Her er smagen hen ad mørke blommer, sorte kirsebær, boysenbær. En rigtig lækker vin med fuldt smæk på.

Vinhuset – baggrund:
Scheid Vineyards har eksisteret siden 1972, men Monterey blev først anerkendt som et vinområde 12 år senere - da det i 1984 opnåede AVA status (American Viticultural Area).
Det var manden bag, Al Scheid, der øjnede det uudnyttede potentiale. Sammen med sønnen, Scott, datteren, Heidi og den fremragende vinmager, Kurt, står de sammen om foretagendet: De 11 vinmarker på i alt 1600 hektar fordelt på en 100 km kyststrækning langs Salinas Valley. 
Mellem San Fransisco og Los Angeles ligger Monterey. Vinområdet i Monterey er helt unikt. Kystens kølige indflydelse på lokalklimaet og eftermiddagsbriserne fra Monterey-bugten giver helt ideelle vækstbetingelser for kvalitetsdruer i særklasse! Derfor har man også officielt rangeret Monterey som en af de bedste vinområder i verden. Monterey har faktisk Californiens længste vækstsæson. Vigtigst af alt så er der et utroligt alsidigt mikroklima. Fordelen ved den lange vækstsæson er, at druerne modnes langsommere og mere jævnt end normalt. De hænger derfor i længere tid på vinstokken og udvikler mere komplekse aromaer samt en bedre struktur. Dag- og nattemperaturerne svinger rigtig meget. Lange, varme dage modner druerne, mens de kølige nattetimer bevarer balancen mellem frugt og syre.