PARK•WINE

2015 Santiago Ruiz Rias Baixas Bodegas Lan, Hvidvin, Spanien, Rias Baixas, Albariño, Loureiro, Caiño, Treixadura, Godello, 13,0%


Etiketten til denne vin har en ganske særlig historie: Santiago Ruiz's datter skulle giftes og besluttede sig for at fejre det derhjemme. For at gæsterne kunne finde vej, lavede hun et lille kort til dem. Santiago Ruiz syntes så godt om dette kort, at han besluttede sig for at bruge det som etikette til denne vin.

Vinen er produceret af 70% Albariño, 15% Loureiro, 10% Caiño, 5% Treixadura og Godello druer, der er dyrket på gårdens 38 hektar vinmarker beliggende i den lille by Tomino nær Mino flodens udmunding i Rias Baixas området i Spanien. Vinmarkerne er sydvendte og er velsignet af et specielt micro-klima under Atlanterhavets indflydelse med milde temperaturer og rigelige mængder nedbør til følge.

Det er en flot hvidvin med klar lys gul farve med et grønligt skær, yderst delikat duft af blomster og tropiske frugter, meget frisk og velafbalanceret smag samt en lang og behagelig eftersmag.

Denne harmoniske hvidvin er særdeles velegnet til skaldyr og andre fiskeretter samt salater.

Det er en vin, der bør drikkes, mens den er forholdsvis ung