PARK•WINE

2014 Erste+Neue SALT Chardonnay, Hvidvin, Italien, Alto Adige, Chardonnay, 13,5%,


Italiens nordligste provins
Der tales både tysk og italiensk i Alto-Adige, der også kendes som Sydtyrol. Regionen er Italiens nordligste, og er især kendt for hvidvine af meget høj kvalitet. Terrænet er meget kuperet, og det er ikke usædvanligt at finde marker, som spænder over mere end 100 meter i højdeforskel. Som noget usædvanligt er flere af de bedste producenter i Alto Adige cooperativer.

Erste + Neue
Det lidt underfundige navn, Erste + Neue opstod, da den første cooperative kælder i byen Caldaro slog sig sammen med den nye cooperative kælder. Den Italienske vinbibel, Gambero Rosso (2014), omtaler Erste + Neue som "et af de enestående cooperativer i den fortryllende Alto Adige by Caldaro, og det mest progressive når det gælder vinfremstillingen". Vinene fra Erste + Neue opnår da også år efter år både to- og de forjættede tre glas ratings i Gambero Rosso. Vinene fremstilles af den unge og talentfulde Gerhard Sanin. 

Med naturen som vinmager
I kældrene hos Erste + Neue går den mest moderne teknik hånd i hånd med det bedste fra den gamle tradition. Indgangsvinklen for Gerhard Sanin er, at det er naturen, der skaber vinen, og hans rolle er mere end noget andet, at "lytte" til hver enkelt vins behov. Således gæres og lagres vinene både i tanke af rustfrit stål og store, gamle træfade, eller små barriques, alt efter druesort, årgangens, kvalitet og ud fra om Gerhard Sanin vurderer at iltens påvirkning i træfadet er gavnlig for vinens udvikling, eller om de inerte betingelser i ståltankene er bedst. Her er ingen recept. Smagsløgene og vinen dikterer.

Erste + Neues Salt Chardonnay
Druerne til Erste + Neues fine Chardonnay kommer fra Salt-marken, der byder på limstensholdige jorde med en god evne til at akkumulere varme. Gæringen og lagringen finder sted både på tanke af rustfrit stål, store træfade og barriques, for at sikre både friskhed og kompleksitet. Salt Chardonnay byder på klassiske Chardonnay aromaer med en afdæmpet duft af eksotiske frugter. Velafbalanceret på ganen med fin friskhed og mineralitet. En lækker Chardonnay til lyse kødretter, de fleste fiskretter og faste oste.

2014 Erste+Neue SALT Chardonnay, Hvidvin, Italien, Alto Adige, Chardonnay, 13,5%,