PARK•WINE

2013 Tabali Reserva Syrah, Rødvin, Chile, Limari Valley, Shiraz, Syrah, 14,5%


Ambition: At lave Chiles bedste vine
Det er egentlig ganske billigt at dyrke vin i Chile. Den centrale del af landet er så frodig, at det ikke er nogen større kunst at dyrke druer i god kvalitet uden at det koster en bondegård. Men hvis ambitionen er at lave Chiles bedste vine, og hvis man har fundet det nødvendigt at plante sine vinstokke i Limarí-distriktet, helt oppe nordpå i udkanten af Atacames-ørkenen, ja så er det en særdeles god idé at sikre sig, at kassekreditten har et meget fleksibelt loft. Heldigvis er det lykkedes familien Luksic at skrabe nok sammen til at realisere deres drømme for Viña Tabali.

Eneste vindistrikt med kalkholdig jordbund
Der er en god grund til, at familien Luksic har valgt at satse stort på en vingård i Limarí. Som det eneste vindistrikt i Chile har Limarí nemlig en udtalt kalkholdig jordbund. Kalken bevirker, at druerne kan opnå en rigdom og koncentration, som er uden sidestykke i Chile.
Da Limarí-distriktet påvirkes af de kraftige, kølige vinde fra Stillehavet, er det muligt at dyrke både grønne og blå druer med stor succes. De grønne druer dyrkes på de mest vindblæste skråninger, mens de blå druer dyrkes steder, hvor der er mere læ og varme.

Reserve Syrah—hold da op, for en vin
Tabalis Reserve Syrah er en ekstremt imponerende vin. I glasset fremstår vinen tæt og mørk. Duften er mættet med fed, fuldmoden frugt á la kirsebær og sveskeblommer, samt nuancer af eukalyptus og vanilje. Smagen er rig, fedmefuld og forførende velouragtig, takket være den 12 måneder lange lagring på helt nye fade af fransk eg.

Til oksekød, lam, dyrevildt, modne oste
Dette er en oplagt ledsager til festmåltider med oksekød, lammekølle eller dyrevildt, ligesom den også vil begå sig vel til et godt ostebord. Nyd vinen af rummelige glas et til fem år fra høståret.

★★★★★ på Vinforum.dk; Dyb rødviolet farve. Intens duft af brombær, peber, lakrids, lidt mokka. Mellemfyldig til fyldig vin med dejlig frugt og en smag, der har markant bærfrugt og en lidt ristet tone med lidt vanille. Meget intens og saftig, men også med god balance. Den er perfekt til grill og super til prisen.
Vinen er perfekt til grillmad."

Tabalis Reserve Syrah er en ekstremt imponerende vin. I glasset fremstår vinen tæt og mørk. Duften er mættet med fed, fuldmoden frugt á la kirsebær og sveskeblommer, samt nuancer af eukalyptus og vanilje. Smagen er rig, fedmefuld og forførende velouragtig, takket være den 12 måneder lange lagring på helt nye fade af fransk eg.Dette er en oplagt ledsager til festmåltider med oksekød, lammekølle eller dyrevildt, ligesom den også vil begå sig vel til et godt ostebord. Nyd vinen af rummelige glas et til fem år fra høståret.


__________________________________________________________________________________

2013 Tabali Reserva Syrah, Rødvin, Chile, Limari Valley, Shiraz, Syrah, 14,5%