PARK•WINE

2012 Neudorf Toms Block Pinot Noir, Rødvin, New Zealand, Nelson , Pinot Noir, 13,5%, Skruelåg


Opkaldt efter den tidligere ejer af nabomarken til Neudorf’s Home Vineyard. Siden har Neudorf købt marken, og den dyrkes i dag med samme respekt for biodiversitet som alle Neudorfs vine.

Marken er tilplantet med forskellige kloner af Pinot Noir, men hovedsageligt Pommard-kloner, der er med til at give sin herlige jordede karakter.

Efter høst køles drueklaserne ned, sorteres og afstilkes 100 % inden gæring på det vilde gær i store åbne cementkar. Lagres 10 måneder i franske egetræsfade, ca. 20 % nye med lav toast. Ingen filtrering inden aftapning med minimal tilsætning af SO2.

 

Duften er som at stå midt i urtehave omkranset af hindbær og brombærbuske. Smagen er præget af den fineste og mest elegant røde frugt med let jordet præg á la. Rødbede. Glem alt om klassisk banal let sødlig oversøisk Pinot Noir, det her stor terroirdrevet vin med en herlig umiddelbar charme.

 

Fuldstændig fantastisk match til vildt, fjerkræ og kalvekød, gerne serveret med svampe og masser af urter.

 

Vi anbefaler at nyde vinen indenfor 6-8 år fra høståret ved 14-15 grader.