PARK•WINE

2012 Ace One Chardonnay 14%


Ace One Chardonnay er et stærkt kort at have på hånden! En fyldig og aromatisk Chardonnay fra Australiens absolut bedste område. En vin der kan spille med, hvor det er rigtigt sjovt.

Barossa Valley er beliggende i South Australia, og regnes for det bedste sted i Australien til fremstilling af vin. Chardonnay-druerne trives i områdets varme klima. Området byder på stor dversitet i jordbundstyper og nogle af Australiens ældste beplantninger. Enkelte vinmarker er beplantet helt tilbage i 1885 og senere. Klimaet i Barossa er begunstiget af at ligge relativt tæt på kysten, så de ikke bliver ramt af de varmeste hedebølger fra det indre Australien. Druerne modner flot, og giver hvert år vinmagerne et godt råmateriale at arbejde med.

Denne hvidvin er fremstillet på Chardonnay-druer, der er høstet fra marker i Barossa Valley. Vinen er gæret på ståltanke, for at bevare druernes friskhed og frugtighed. 2012, hvorfra druerne til denne vin er høstet, var et godt år for vinproducenterne. En kølig start på året, et mildt forår med den rigtige mængde regn, efterfulgt af en tør sommer uden de store udsving i varmen, har resulteret i langsomt udviklede druer med høj intensitet og typicitet. Dette er klart udtrykt i denne fremragende Chardonnay.

Vinen har en smuk gul farve i glasset med gyldne nuancer. Duften byder på blomster, citrus og modne ferskner. I munden opleves vinen fyldig med en vidunderlig smag af tropiske frugter, æbler og citrus.

En oplagt ledsager til fisk og modne oste.

Serveringstemperatur 6-10 grader.

Pressen:
Årgang 2012
VinAvisen - 5 stjerner - "Dejlig hvidvin med frisk druesmag og let cremet fylde. Med sin gode syre, krydrede noter og et lille bid er den fin til fisk og lettere retter." (Uge 24 / 2014)