PARK•WINE

2011 Louis Jadot Pernand Vergelesses 1. Cru Clos de la Crois de Pierre, Rødvin, Pinot Noir, Bourgogne, Frankrig, 13,0%


En af Bourgognes vigtigste jordbesiddere
I 1859 grundlagde Louis Henri Denis Jadot sin vinvirksomhed. På dette tidspunkt havde Jadot-familien allerede sublime jordbesiddelser, blandt andet den legendariske 1. Cru Clos des Ursules i Beaune. I årene siden er der løbende føjet marker til, og i dag ejer Louis Jadot over 150 hektar af de fineste vinmarker, og er således et af Bourgognes betydeligste Domaines


Jacques Lardière – tilbage til Bourgognes terroir
Jadots vinmager gennem 42 år, Jacques Lardière, lavede Bourgogne som den oprindeligt smagte: Af dens terroir. Jacques Lardière ønskede at trække det maksimale ud af druerne; ikke kun frugten, men også mineraliteten og terroirpræget. De store hvidvine gæres på den naturlige gær og direkte i fadene, hvor de efterfølgende lagres i 12 til 15 måneder. Den malolaktiske gæring blokeres meget ofte for at bevare friskheden og nerven i vinene. I 2012 trak Lardière sig tilbage fra de daglige pligter, men er fortsat konsulent for sin efterfølger og kollega gennem de seneste år, Fréderic Barnier, der fremstiller vinene i samme ånd og med minimum intervention. Direkte adspurgt om der da ikke skal ændres noget, svarer Fréderic, "..Jo, farven på væggene i kontoret.."


Det bedste hus i Beaune ifølge Parker
Kvalitet har altid haft øverste prioritet hos Louis Jadot. I Robert Parkers bog, The World’s Greatest Wine Estates, udpeges Bourgognes tretten bedste producenter. Kun én af producenterne ligger i Beaune – og det er Louis Jadot.

Pernand-Vergelesses, 1er Cru, 
"Clos de la Croix de Pierre"

Jadot ejer hele dette Clos, der har en perfekt østlig eksponering med en fornem udsigt til Corton højen. Tilmed ligger Clos’et i en af Pernand’s top 1. Cru marker, ”en Caradeux”. 
En lang maceration på drueskindet har hevet alt det bedste frem i vinene. Pernand vinen fra Clos de la Croix de Pierre er dybrød i glasset, med en lækker solmoden Pinot duft og masser af fine nuancer. Smagen er intens og elegant. Smager godt nu – og sikkert de næste 10-15 år!!